Samarbejde skal skabe bedre velfærd

Den nye regering vil have et serviceeftersyn af opgavefordelingen mellem stat, regioner og kommuner. Det er en god idé, for det er altid fornuftigt at se på, om vi løser de offentlige velfærdsopgaver helt optimalt.

Der er ingen tvivl om, at kommuner og regioner gør det godt, men selvfølgelig er der stadig problemer i den offentlige service, og vi kan og skal gøre tingene endnu bedre i fremtiden.

Sammen med flere borgmestre har jeg foreslået, at Danske Regioner og Kommunernes Landsforening hurtigst muligt sætter sig sammen og får undersøgt, hvilke problemer og uhensigtsmæssigheder der er i den nuværende opgavefordeling. Og dernæst skal vi have lavet en handlingsplan for, hvordan vi sikrer endnu bedre service. Læs resten

Udgivet i Nyheder | Kommentarer slået fra

Stå sammen om en borgerlig vision

Danmark fortjener ikke at komme i kløerne på Helle Thorning og Villy Søvndal. Det vil føre landet i retning af højere skatter, dårlig økonomi, og større polarisering mellem danskere og udlændinge. Vi har brug for det stik modsatte. Vi har brug for lavere skatter, sund økonomi og mere national sammenhængskraft. Men det forudsætter. at de borgerlig-liberale partier tager sig sammen og samarbejder.

Læs resten

Udgivet i Uncategorized | Kommentarer slået fra

Nyt OUH – et stort skridt nærmere

For kort tid siden offentliggjorde vi de første tegninger af, hvordan et nyt universitetshospital i Odense kan se ud og indrettes. Det er første gang vi bliver konkrete om, hvordan det formentlig største byggeprojekt i Region Syddanmark nogensinde kommer til at se ud. De første tanker om at erstatte det nuværende OUH med et splinternyt universitetshospital blev tænkt i regionsrådet i begyndelsen af 2007. Med de første tegninger er vi nu et stort skridt nærmere. Det er fantastisk, at vi er nået så langt. Ideerne og tankerne fra dengang tager nu form som det største helt nye sygehus i Danmark.

Læs resten

Udgivet i Nyheder | Kommentarer slået fra

Vejen til vækst

100.000 timer spildte københavnerne hver eneste dag på at sidde fast i trafikken i 2004, fastslår Infrastrukturkommissionen. I dag skønnes det at koste samfundet op mod 8 mia. kr. om året – alene i Hovedstadsområdet – og hvis vi ikke gør noget ved tingene nu, vil tallene støt og roligt kravle endnu højere op. År efter år.

Det er da spild af tid og penge. Og hvad værre er: Det koster os vækst og arbejdspladser, og det er naturligvis noget, man som studerende på Syddansk Erhvervsskole ikke kan undgå at være optaget af i disse krisetider. Danmark glider i disse år stille og roligt ned ad ranglisterne over verdens rigeste lande, og er nu blot nummer 11 i verden. Der er naturligvis mange årsager til den kedelige deroute, men en af de vigtige er manglende investeringer i vores infrastruktur. Læs resten

Udgivet i Nyheder | Kommentarer slået fra

Velfærdsteknologi skal sætte borgeren i centrum

Af Carl Holst, regionsrådsformand, og Jane Jegind, Rådmand i Odense

“Hvem skal løse opgaven og betale regningen” – det er ofte en diskussion mellem regionerne og kommunerne, når nye udfordringer skal løses. Men det er altså underordnet for hr. Hansen, når han er syg og har et behov for hjælp. Han har brug for, at sygehuset, kommunen og egen læge trækker i samme retning. Samfundsøkonomisk er det vigtigste også, at hr. Hansen hurtigst muligt kan klare sig selv igen. I Region Syddanmark og Odense Kommune har vi derfor valgt at gå nye veje og styrke samarbejdet for at løse nogle af de udfordringer, vi står over for. For at kunne levere ordentlig hjælp også i fremtiden skal vi blive bedre til at nytænke og levere hjælp på tværs af sektorer og pengekasser. Læs resten

Udgivet i Nyheder | Kommentarer slået fra

Lægernes overenskomstforhandlinger

Forhandlingerne mellem regionerne og de praktiserende lægers organisation, PLO, er netop brudt sammen. Det ærgrer mig gevaldigt, at lægerne på forhånd afviser at diskutere fremtidens udfordringer i sundhedsvæsenet uden af få penge på bordet først. Det må vel retteligt være sådan, at man starter med at diskutere udfordringer og løsninger – og først derefter finder en økonomisk model, som modsvarer aftalen. Derfor håber jeg, at dette ikke bliver en automatreaktion under de kommende forhandlinger med andre faggrupper.

Sagen er jo nemlig, at velfærdssamfundet står over for nogle markante udfordringer i de kommende år. Udfordringer som vi alle – også de praktiserende læger – skal være med til at løse. Læs resten

Udgivet i Nyheder | Kommentarer slået fra

Kortere ventetid på skadestuer

Som en del af Venstres vision for fremtidens sygehusvæsen har et af målene været servicemål for skadebehandlingen på skadestuerne.

Det har vi arbejdet for siden valget sidste efterår – hvor det var et af valgløfterne.

På mødet i august 2010 besluttede regionsrådet derfor at sende en rapport om servicemål for skadebehandlingen i høring. Rapporten anbefaler, at der indføres servicemål på skadestuerne. Målet er, at 75 % af patienterne sættes i behandling på skadestuerne inden for én time, og 95 % inden for tre timer. Servicemålet for skadeklinikkerne er, at 95 % af patienterne sættes i behandling inden en time. Læs resten

Udgivet i Nyheder | Kommentarer slået fra

Sønderborg som kulturhovedstad i 2017

Region Syddanmark står 100 pct. bag Sønderborg i Sønderjylland-Schleswigs kandidatur som Europæisk Kulturhovedstad 2017.
Det var det klare budskab, regionsrådsformand Carl Holst (V) i går kunne overbringe Sønderborg Kommunes borgmester, Aase Nyegaard (L), på et møde på Sønderborg Rådhus.
Læs resten

Udgivet i Nyheder | Skriv en kommentar

Trekantsområdets nye akutte sygehus

Region Syddanmark kunne i dag præsentere vinderen af projektkonkurrencen for udbygningen af sygehuset i Kolding.
En ny stor hovedindgang, en ny stor fælles akutmodtagelse til at tage imod alle akutte patienter og en ny fem-etagers sengebygning, som bygges ovenpå den eksisterende bygning.
Det er tre hovedelementer i det projekt, som i dag blev kåret som vinder af projektkonkurrencen for udbygningen af sygehuset i Kolding. Bag forslaget står et konsortium bestående af Niras A/S, arkitektfirmaet Schmidt Hammer og Lassen, Creo Arkitekter A/S, GBL arkitekt og Landskab og Balslev Rådgivende Ingeniører. Læs resten

Udgivet i Nyheder | Tagget , | Skriv en kommentar

Opbakning til offshore energiprojekter

Region Syddanmark indgik i dag, fredag 24. september 2010, en partnerskabsaftale med regeringen, hvor der blev givet håndslag på, at både regering og region bakker op om forskellige regionale initiativer og indsatsområder.
Aftalen kom på plads efter forhandlinger mellem økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (C), undervisningsminister Tina Nedergaard (V) samt formandskabet for Syddansk Vækstforum her til formiddag.
Læs resten

Udgivet i Uncategorized | En kommentar