Opvokset med højskolen som det faste holdepunkt
Jeg er vokset op og bor i dag i Rødding, der ligger syd for Vejen. Rødding er først og fremmest kendt som hjemsted for Rødding Højskole, der er Danmarks første højskole. Og netop højskolen betyder personligt meget for mig. Begge mine forældre var tilknyttet Rødding Højskole gennem mange år. Jeg tilbragte mange timer på og omkring højskolen, og i dag har jeg da også fortsat en stærk tro på højskolebevægelsens værdier.
Som barn af den danske højskolebevægelse, har jeg altid gerne villet hjælpe andre med at udvikle deres potentiale. Derfor var det også helt naturligt for mig at uddanne mig til folkeskolelærer, efter at jeg var blevet student fra Ribe. Jeg læste på Haderslev Statsseminarium. Det var en god tid, hvor venskaber blev knyttet og horisonter udvidet, bl.a. ved at jeg studerede et semester i Wales.
I dag er Haderslev Statsseminarium blevet en del af University College Syd, som jeg er bestyrelsesformand for. Jeg har derfor nu fået mulighed for at give lidt igen til en institution, som i en årrække betød utroligt meget for mig.
Men som alt andet, fik denne tid også en ende og i sommeren 1996 kunne jeg kalde mig folkeskolelærer. I fire år arbejdede jeg som lærer på Povlsbjerg Skole i Vojens, indtil jeg i sommeren 2000 blev bedt om at efterfølge Kresten Philipsen som amtsborgmester i Sønderjyllands Amt.
At blive amtsborgmester som 30-årig var naturligvis en stor omvæltning – ikke mindst fordi jeg kort tid forinden havde været involveret i en trafikulykke. Det gjorde de første måneder vanskelige, men med god hjælp og støtte fra amtets medarbejdere, mine kolleger i amtsrådet, samt genoptræningspersonalet, kom jeg godt igennem den svære tid og kunne efterhånden rette et fuldt og fast fokus på mine nye opgaver.
Langt liv i politik trods den unge alder
Nogle mente, at jeg var lidt vel ung til at påtage mig amtsborgmesterposten. Men den bekymring delte jeg ikke. Jeg voksede op i det man kan kalde en ”politiker-familie”, hvor min far, Peter Holst, er tidligere medlem af Folketinget og borgmester i Rødding. Allerede som 15-årig, i 1985, meldte jeg mig ind i Venstres Ungdom. Her havde jeg over en årrække en række forskellige tillidsposter og fra 1993-95 var jeg landsformand i Venstres Ungdom. Året forinden, i 1992, blev jeg valgt ind i Venstres Hovedbestyrelse, hvor jeg har siddet siden.
Selvom jeg via min far havde politik tæt på kroppen i min opvækst, fik jeg først det politiske håndværk helt ind under huden i mine år som landsformand. Evnen til at udvikle politiske forslag, finde kompromiset og skabe alliancerne er den dag i dag vigtige egenskaber for mig. Men det jeg sætter mest pris på i min tid i Venstres Ungdom, er de mange venskaber, det har ført med sig. Venskaber jeg i dag benytter mig af, både i private og professionelle sammenhænge.
I 1993 valgte jeg at stille op til Sønderjyllands Amtsråd, og vælgerne havde heldigvis tillid til mig. Jeg tiltrådte sammen med det øvrige amtsråd i 1994 og rettede øjeblikkeligt blikket mod sundhedsområdet. Sådan fortsatte det de næste seks år. Men godt halvvejs i min anden periode, valgte Kresten Philipsen at træde tilbage, hvorefter jeg som bekendt blev amtsborgmester.
Jeg var amtsborgmester i 6 ½ spændende år, der bød på både store glæder og store udfordringer. Nogle af de største glæder var – uden tvivl – de gange, hvor vi formåede at etablere et bredt sønderjysk sammenhold. Som f.eks. da vi fik samlet de sønderjyske elitesatsninger i en organisation: SønderjyskE. Årene var dog også præget af store udfordringer, og her var arbejdet med at gøre det sønderjyske sundhedsvæsen mere tidssvarende og effektivt uden tvivl blandt de største. Det krævede mange kræfter, men i dag er jeg glad for, at vi tog hul på opgaven.
Og endelig er jeg nu i gang med min anden periode som formand for regionsrådet i Region Syddanmark.
Den første periode var præget af særligt to store udfordringer. For det første skulle vi samle de gamle amter til én samlet enhed, både strukturelt og kulturelt. Dernæst investerede jeg meget tid i at udvikle og få vedtaget den akutsygehusplan, der skal danne rammen om fremtidens sygehusvæsen i Region Syddanmark.
I denne periode vil jeg arbejde for, at mine fem mål for Region Syddanmarks fremtid kan blive til virkelighed. De fem mål indebærer at der skabes flere arbejdspladser, at vi skal have flere iværksættere, flere syddanskere skal i arbejde, vores levetid skal være længere og endelig skal regionen udlede mindre CO2 igennem et lavere energiforbrug.
Familiefar med stort F
I 1998 blev jeg gift med Lone, og sammen er vi forældre til tre børn – Mads på 11 år, Magnus på 9 år og Maja på 6 år. Jeg er familiefar med stort F og nyder virkelig at være sammen med familien. Det er her, jeg finder den ro, jeg har brug for til at kunne navigere i en travl hverdag på kontoret.
Én af vores yndlingsbeskæftigelser er at læse sammen. Jeg har f.eks. læst samtlige Harry Potter bøger højt for børnene. Når børnene er lagt i seng, nyder jeg nu også selv at læse en god roman. I øjeblikket er jeg ved at læse mig igennem Hans Scherfigs forfatterskab, og så glæder jeg mig til at gå i gang med Rune Lykkeberg.
I 2008 valgte jeg at afholde ni ugers forældreorlov sammen med resten af familien, hvor vi rejste rundt på De Kanariske øer. Orloven gav en del praktiske udfordringer og en del skriverier i pressen, da det jo ikke er normalt, at borgmestre mv. tager forældreorlov, – og slet ikke de mandlige af slagsen. Derfor er det også vigtigt for mig at pointere, at jeg er glad for mit arbejde. Jeg er glad for at være regionsrådsformand, men jeg er altså også glad for min familie. Jeg tror faktisk på, at jeg kom tilbage som en endnu bedre regionsrådsformand, da orloven var ovre.
En lille smule sportsgal
Ud over familien og gode bøger har jeg også en anden passion – jeg er en lille smule sportsgal. Som formand for Team Danmark siden 2004 følger jeg stort set al slags sport, og det har da også givet mig mulighed for at være med til at præge og følge dansk elitesport på ganske nært hold. Det er en opgave, jeg synes er meget vigtig. Dels fordi vores danske elite-idrætsudøvere repræsenterer Danmark på fornem vis. Men også fordi de viderebringer en fortælling til alle danskere om, at har man evnen, kan man udrette hvad man vil.
Personligt har jeg selv spillet fodbold i mange år, men i dag er det primært løb og cykling, som sikrer, at formen holdes ved lige.
Det kræver nogle gange en del, at kombinere et liv som regionsrådsformand med løbeturene eller et par timer på racercyklen, men jeg nyder at komme ud at røre mig. For mig hænger karrieren og motionen uløseligt sammen. Det kræver en del energi at holde koncentrationen igennem en lang dag med mange møder, og motionen sikrer, at den energi er til stede.
Jeg kunne faktisk slet ikke forestille mig et liv uden sport, som hjælper mig med at holde kroppen sund og giver et fantastisk samvær med andre sportsudøvere.
