Politik

Region Syddanmark er under Venstres ledelse kommet godt fra start. Der er blevet opbygget en velfungerende politisk og administrativ organisation. Der er i bred politisk enighed truffet væsentlige beslutninger om bl.a. den fremtidige sygehusstruktur. Der er styr på økonomien og lave administrationsomkostninger i Region Syddanmark.

Region Syddanmark består af fire forskellige landsdele – Fyn, Sydvestjylland, Sønderjylland og Trekantsområdet – hver med sit særpræg og sine traditioner. Der er langt fra Rømø til Langeland og fra Tøndermarsken til Odense – både i kilometer og i kultur og selvforståelse.

Alligevel er det lykkedes at skabe en forståelse af, at vi i Region Syddanmark har fælles mål internt i regionen, f.eks. om et fælles, velfungerende sundhedsvæsen, men også fælles interesser at varetage udadtil overfor staten og EU, f.eks. i form af en ordentlig infrastruktur i regionen.

Der er et stærkt fundament at bygge videre på i Region Syddanmark.

Der er lukket for kommentarer.